KampSportForAlle

Du er her: Om KFA

Om KFA

Velkommen til kampsport for alle også kaldet KFA i daglig tale. Vi er en klub med 7 år på bagen med ca. 75 medlemmer i alderen fra 6 til 50 år, som træner 8 gange om ugen.

Vi har valgt at ligge vægt på de friere kampsystemer i stedet traditionel kampsport fra østen, som typisk har hård og nytteløst disciplin.

Vi ønsker at adskille os ved at træne flere forskellige systemer, karate, men med kickboxing og MMA som omdrejningspunkt. Vi sammensætter derudover nogle af de mest effektive og realistiske selvforsvarssystemer der findes, pifter dem op med et moderne motionstræningselement, således at vi træner kroppen samtidigt med systemerne. I oktober 2012 introducerede vi Crossfit som en del at træningen for at styrke vores muskler og undgå skader i forbindelse med den mere intense træning.

Vi træner i kælderen i Glostrup svømmehal, hvor vi har nogle gode lokaler og masser af udstyr. Vi har vores eget bur, blødt gulv og masser af handsker og puder, og selvfølgelig masser af beskyttelses udstyr. Vi træner altid med en god tone overfor hinanden, og med gensidig respekt for vores konditionsmæssige formåen, selv hvis det kniber med formen. Vi ligger stor vægt på fællesskabet og at det skal være sjovt at træne, og med mulighed for at træne på flere niveauer, deriblandt også til konkurrencer i både kickboxing, Shootfigting og MMA.

Alle kan træne hos KFA, uanset om motivationen er vægttab, kondition, interessen for effektiv kampsport eller decideret selvforsvar.

Dette kalder vi ´kampsport for alle´.

Vi ses i KFA.

nach oben